Den urolige situationen med bandekrig og skyderier på åben gade på Nørrebro i København får nu store konsekvenser for hele landet. Som en direkte konsekvens bliver store dele af Danmark drænet for politibetjente.

Landets øvrige politikredse sender hver dag 164 ekstra mænd og kvinder til hovedstaden for at assistere i bandekrigen.

Det viser en aktindsigt, som Avisen.dk har foretaget hos Rigspolitiet.

I forvejen sendte landets øvrige kredse 36 mand ekstra i døgnet til København for at hjælpe med bevogtningsopgaver i forhold til terrortruslen. Det betyder, at 200 betjente dagligt forlader deres egen kreds for at hjælpe til i København.

Ifølge Rigspolitiet svarer de 200 daglige betjente til 405 årsværk.

Årsværk vs daglige betjente

Landets øvrige politikredse afgiver dagligt 200 m/k til København.

Men der skal meget mere end 200 mand til at dække opgaverne. Politiet bruger 405 helårsværk på at sende 200 betjente af sted.. Et politiårsværk svarer til 1.440 arbejdstimer. Regner man med det, vil det betyde, at de andre kredse på et år vil afgive 583.200 arbejdstimer til Københavns Politi.

Forklaringen på dette er, at når der skal bevogtes otte timer hver dag, kræver det at flere personer er tilknyttet. For tjenestemændene skal også have fri, de kan blive syge og der er transport til og fra kredsene, oplyser Rigspolitiet.

UDVID

Rammer de lokale borgere

Det er især de fire andre sjællandske politikredse og Fyn, der sender folk til Hovedstaden. Hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi afgiver man eksempelvis dagligt 34 politifolk svarende til 69 årsværk. Kredsens samlede styrke er på 588 betjente.

Borgmester i Næstved Kommune, der er en del af Sydsjælland og Lolland-Falsters Politikreds, Carsten Rasmussen (S) mener, at afgivelsen til København rammer borgerne.

- Vi får flere henvendelser fra borgere, der oplever mere åbenlyst salg af hash og narkotika i gaderne. Jeg har forståelse for, at der i København er en situation, der skal løses. Det virker bare som en meget permanent tilstand, og det giver nogle udfordringer, da der er ting i vores kreds, der ikke bliver løst. Borgerne er måske ikke så glade for, at de skal lide under, at vi sender politi til hovedstaden, siger Carsten Rasmussen.

NYHEDER

Læs også:

Midt i konflikt: Nu vil kun få være politikadet

Artiklen fortsætter under grafikken

Kredsene burde være selvbærende

Formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, mener også, at den store flytning af folk påvirker kvaliteten i de kredse, der pludselig mangler mandskab.

- Når vi flytter folk fra et sted, mangler de et andet sted. Det kan helt klart mærkes. Dansk politi er inde i en stor prioriteringsopgave, fordi enderne ikke kan mødes. Opgaverne bliver ikke løst på samme måde, siger Claus Oxfeldt til Avisen.dk.

Ifølge ham bør man stræbe mod, at alle kredse selv skal kunne håndtere de opgaver, der opstår. Flytningen mellem kredse skader nemlig politiarbejdet.

- Vi så helst, at hver kreds selv var i stand til at løse det, de skal løse. Når man går ind og assisterer hinanden, er der noget ressourcespild. Det drejer sig om transport til og fra kredsene, men der er også et tab af lokalkendskab. Borgerne skal også møde politiet i stille og rolige situationer og ikke kun, når der er en '112', siger Claus Oxfeldt. 

Midtsjællandsk forståelse

Den kreds, der bidrager med mest politi, er Midt- og Vestsjælland. Her afgiver man hver dag 55 ud af en styrke på 592. I årsværk svarer den daglige afgivelse til 112.

Borgmester i Kalundborg Kommune, Martin Damm (V), er glad for, at kredsen kan hjælpe med mandskab, men håber at man på sigt finder en løsning.

- Som udgangspunkt er jeg glad for, at vi ikke har brug for dem lige nu. På den korte bane giver det god mening at sende dem derhen, men på den lange bane kommer vi til at mangle noget politi. Det kan så godt være, at der bliver udskrevet en fartbøde mindre i Kalundborg, men kræfterne bliver brugt, hvor der er brug for dem, siger Martin Damm.

Han påpeger, at det lader til, at politifolk i øjeblikket er en mangelvare og håber, at man finder en løsning, hvis terrortruslen og bandekonflikten bliver ved.

Politiet skal aflastes

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) skriver i en mail til Avisen.dk, at man har stor fokus på problemet, og at man arbejder på at aflaste politiet, for at alle kan komme tilbage i deres kredse.

NYHEDER

Læs også:

Politimands opråb til toppen: Enten siger jeg op eller bliver sygemeldt

- Det er ikke nogen hemmelighed, at politiet er hårdt spændt for i disse år. Politiet har brugt meget tid på at bevogte potentielle terrormål, på grænsekontrol og på den eskalerende konflikt i bandemiljøet. Vi lever i en tid, hvor det er nødvendigt at prioritere ressourcerne, skriver Søren Pape Poulsen i en mail og fortsætter:

- Det er en situation, vi er fuldt ud opmærksomme på, og vi gør løbende, hvad vi kan for at sørge for, at politiet har de værktøjer, der er brug for. Vi har allerede truffet en række beslutninger for at aflaste politiet, og for at så mange betjente som muligt kan komme tilbage til deres kreds, skriver Søren Pape Poulsen.

Hos Politiforbundet anerkender Claus Oxfeldt, at politikerne har stor fokus på området, men påpeger, at man primært tænker langsigtet.

- Det samlede Christiansborg er enige i, at vi skal udvide politistyrken. Men der går jo noget rum tid. Man skulle have vist rettidig omhu og været tidligere ude. Selvfølgelig er jeg enig i, at bandekonflikten skal prioriteres, og at vi ikke kan tåle, at der er skyderi i gaderne. Men der sker et 'spild', når man flytter folk fra et sted til et andet, siger Claus Oxfeldt.

Blandt andet derfor har Justitsministeren besluttet, at Forsvaret fremover skal hjælpe politiet med bevogtningsopgaver, ligesom Hjemmeværnet siden sidste år har aflastet politiet med grænsekontrollen.

NYHEDER

Læs også:

500 voldssager bliver ikke efterforsket i København