På den ene side anbefaler fagbosserne at stemme ja til den nye overenskomst. På den anden side nedlægger VVS'ere, stilladsarbejdere, slagteriarbejdere, murere og tømrere arbejdet på stribe i protest mod overenskomstresultatet.
Men hvad er det, de er så uenige om? Det har vi spurgt arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen om. Han følger overenskomstforhandlingerne tæt på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet.
Det store stridspunkt er, at arbejdsgiveren får mulighed for at kræve, at medarbejder bliver én time længere om dagen i en periode. Også selvom medarbejderne ikke er interesserede i at lave en aftale om overarbejde.
Det får modstanderne til at opfordre lønmodtagerne til at stemme 'nej til en 42-timers arbejdsuge'. Men det er misvisende, mener Søren Kaj Andersen.
- Man kunne lige så godt sige nej til en 32-timers arbejdsuge, for alt overarbejdet skal afspadseres. Så når man kigger på den samlede arbejdstid, gør det ikke nogen forskel, siger han til Avisen.dk.
Ikke desto mindre ser Søren Kaj Andersen det som et nybrud, at arbejdsgiverne får ret til at pålægge medarbejderne systematisk overarbejde.
- Indtil nu har mange overenskomster forhindret, at arbejdsgiveren kan arrangere systematisk overarbejde. Tidligere skulle overarbejdet være undtagelsen, og det må vi sige, at den nye overenskomst bryder med, siger han.
Overarbejdsbetaling
På mange arbejdspladser er der allerede en aftale mellem medarbejderne og ledelsen om, at der kan arbejdes mere i de uger, hvor der er meget at lave, og mindre i de uger, hvor der ikke er så meget at lave. Men medarbejderne får ikke overtidsbetaling.
Det vil de få med den nye aftale, ligesom de får ret til at afholde deres afspadsering som hele fridage. Derfor ser fortalerne for overenskomsten det som et fremskridt, at overarbejdet bliver sat i system.
Modstanderne er til gengæld utilfredse med, at arbejdsgiveren får det sidste ord. Hvis det ikke kan lade sig gøre at indgå en aftale om varierende ugentlig arbejdstid, får arbejdsgiverne ret til at diktere fem timers overarbejde om ugen. Det skal bare varsles fire dage inden den uge, hvor overarbejdet skal finde sted.
Men udgangspunktet er stadig, at man ude på arbejdspladsen skal forsøge at aftale sig frem, understreger Søren Kaj Andersen.
- Kan man ikke det, har arbejdsgiveren fået en ret til at pålægge systematisk overarbejde. Så arbejdsgiverne har fået et nyt værktøj i redskabskassen til at sikre, at de kan få gennemført overarbejde også de steder, hvor det ikke er lykkedes at aftale sig frem, siger han.
Økonomisk gevinst
Muligheden for systematisk overarbejde er noget, der har stået på arbejdsgivernes ønskeliste og altså ikke lønmodtagernes, forklarer Søren Kaj Andersen.
- De ser det som et plus, fordi man må formode, at de kan få en økonomisk gevinst ud af det. Arbejdsgiverne kan reducere nogle omkostninger, fordi de kan sende folk hjem, når der ikke er særligt meget at lave, og omvendt kan fasthold folk nogle ekstra timer, når der er noget at lave, siger han.
Retten til systematiske overarbejde er noget, arbejdsgiverne har fået, fordi lønmodtagerne til gengæld har fået noget andet, vurderer Søren Kaj Andersen.
- Udbygget fritvalgskonto, forbedrede vilkår for tillidsrepræsentanter, fuld løn under forældreorlov med mere. Det er jo det, man har fået ved at give det her til arbejdsgiverne, forklarer han.
Afstemningen om overenskomsten løber frem til 18. april, og resultatet offentliggøres 20. april. LO og de største fagforbund som Dansk Metal, 3F og FOA anbefaler deres medlemmer at stemme ja til aftalen.
Slagteriarbejdernes fagforbund NNF anbefaler et nej, og det samme gør en række lokale fagforeninger som Dansk Metal Horsens og Malernes fagforbund i København og en række underafdelinger af de store fagforbund som FOA's social- og sundhedsafdeling og Stilladsarbejdernes Landsklub.