Normalt er kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister ikke langt fremme i køen, når der uddeles bankpakker.
Men nu starter Københavns Kommune en 'bankvirksomhed', hvor dem på kanten af arbejdsmarkedet står forrest.
Fra næste år kan blandt andre kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister søge om et såkaldt mikrolån på mellem 5.000 og 50.000 kroner til at starte egen virksomhed for.
Håbet er, at en del vil blive selvforsørgende. Dermed "vinder man på to fronter", siger medlem af den københavnske borgerrepræsentationen Henrik Appel (S), der er ophavsmand til ordningen.
”Folk får lov til at bidrage og være en del af samfundet. Samtidig er der en økonomisk gevinst i at fjerne folk fra passiv overførselsindkomst og gøre dem til skatteborgere,” siger Henrik Appel.
Op til 20 borgere bliver mikrolånere
Der er dog langt fra alle københavnere på offentlige overførselsindkomster, der skal gøre sig forhåbningen om et mikrolån.
Det kræver, at man har nogle personlige kompetencer, der taler for, at man kan blive selvforsørgende. Derudover skal man have en bæredygtig forretningsidé.
I Københavns Kommune regner man med, at mellem 10 og 20 borgere vil få del i det samlede beløb på 700.000 kroner, der er afsat til mikrolån.
De vil skulle betale beløbet tilbage i mindre afdrag af eksempelvis 200 kroner om måneden – rentefrit.
Succes = at tre klarer sig
Til gengæld er lånet ikke den eneste støtte at hente. I op til seks måneder kan man få støtte med revalideringsydelse, hvilket svarer til et beløb mellem 8.000 og 16.000 kroner om måneden. Derudover vil kommunen yde rådgivning om opstart af egen virksomhed.
”Hvis to-tre stykker klarer sig på den lange bane, er det fantastisk – også økonomisk,” siger Henrik Appel.
Idéen er hentet fra et toårigt forsøg i Aarhus, hvor man har gode erfaringer med at give mikrolån ud til borgere på offentlig forsørgelse.
Ud af de ti personer, der fik lån til at starte virksomhed, er mindst tre personer ikke længere på offentlig forsørgelse.
Aarhus er forbilledet
Det økonomiske rationale er let at følge: En kontanthjælpsmodtager med barn får knap 170.000 kroner i kontanthjælp om året plus eksempelvis friplads i daginstitution og støtte til huslejen.
Det penge sparer kommunen, hvis en borger bliver selvforsørgende. Dertil skal lægges den øget skat, som borgeren betaler, når den nyslåede direktør tjener sine egne penge.
Men det er langt fra det fulde udbytte af mikrolånene, lyder erfaringerne fra Aarhus.
”Hvis vi kigger på de ti personer, der er i projekt, er der ingen tvivl om, at de personligt har fået meget ud af at være med, som gavner dem både socialt og fagligt," siger virksomhedskonsulent og projektleder på Projekt Mikrolån i Aarhus, Steen Rehoff Larsen.
Ifølge en analyse fra CASA får kommunen et afkast på 700.000 kroner for hver kontanthjælpsmodtager, der er selvforsørgende efter fem år, i sparede kommunale ydelser.
”Mikrolånsordningen er ikke særlig omkostnings-krævende. Derfor skal der ikke så meget til, før den har tjent sig ind,” siger socialforsker Finn Kenneth Hansen fra CASA, der har fortaget beregningerne.