Sig navnet Prognathodon. Og tilføj så ordet havøgle. Så har du et monster, som for 66 millioner år siden nærmest var konge af havet.
Det forhistoriske kæmperovdyr er tidligere blevet fundet i blandt andet New Zealand, Mellemøsten, Nordamerika og i Europa - blandt andet i Holland.
Men nu har fundet af to tænder ved Stevns og Møns klinter vist sig at tilhøre Prognathodon.
Det Prognathodon-tænderne til venstre. (Foto: Østsjællands Museum)
Prognathodon er kendt for sit meget store hoved - og ikke mindst de store tænder -, fremgår det af pressemateriale fra Østsjællands Museum.
Og selvom de danske tandfund vurderes at komme fra et par eksemplarer på længder omkring fire og 7,5 meter, så har det ikke forhindret den monstrøse øgle at være noget i retning af det, som en Tyrannosaurus Rex var på land. ALtså et rovdyr af de værste.
- Tænderne er så at sige knækket inde i munden og er så faldet ud. Den ene tandstump er omkring 1,5 centimeter lang, mens den anden er omkring 3 centimeter lang. Og de er rigtig velbevarede. Emaljen er stadig rigtig flot, siger siger Jesper Milàn, museumsinspektør på Geomuseum Faxe, der er en del af Østsjællands Museum, til TV 2 Øst.
Prognathodon uddøde samtidig med, at dinosaurerne uddøde på land.
Der er tidligere fundet rester af tre andre typer mosasaure i Danmark, alle fra mindre arter end prognathodon. En tand fundet i Jylland viser dog, at der også levede mosasaure i kæmpestørrelse i vores farvande.
Det bærende billede er venligst udlånt via Wikimedia Commons af Roland Tanglao
Prognathodon ses her i grafisk fremstilling, så man kan få fornemmelsen af monsterets størrelse. (Grafik: Østsjællands Museum)