Søren Pilmark har endelig fået afhændet sit og familiens sommerresidensens på solskinsøen oplyser boligmediet Boliga.dk.
Det 100 år gamle bindingsværkshus ligger i Bølshavn udenfor Svaneke, og ejendommen har været af og på markedet et par gange - og altså senest igen i 2021; hvor udbudsprisen lød på 7.395.000 kroner.
Men marts i år slog nogle købere altså til på det 197 kvadratmeter store sommerhus – med yderligere 112 kvadratmeter i kælderen – og udsigt til vandet, der omgiver den populære klippeø.
De nye ejere har fået deres navn på skødet med et lille afslag; det viser den netop tinglyste salgspris, der endte på 7.170.000 kroner. Det er liebhavermægleren Lilienhoff, der har stået for handlen af det store sommerhus.
Det smukke sommerhus, Maglehus, har indbragt langt over den generelle kvadratmeterpris på Bornholm. Foto: Boliga
Milliongevinst trods nedslag
På trods af et nedslag i prisen på 225.000 kroner har salget af sommerhuset dog indbragt skuespilleren og hustruen, Susanne Pilmark, langt mere end de selv gav for ejendommen for næsten 18 år siden.
Ifølge Boliga.dk købte de ferieboligen for 2,3 millioner kroner i sommeren 2004, hvilket er en kontant milliongevinst på næsten 4,9 millioner kroner – dog uden at medtage eventuelle forbedringer i sommerhuset i de næste to årtier, det har været på parrets hænder.
Salgsprisen kan også omregnes til en solid kvadratmeterpris på godt 36.400 kroner, hvilket er langt over prisgennemsnittet på ferieøen, hvor sommerhushandlerne i 2021 i gennemsnit indbragte en kvadratmeterpris på lige over 22.400 kroner.
Se Søren Pilmarks sommerhus her