I 11 år har 54-årige Charlotte Pedersen kæmpet for at få tilkendt en førtidspension uden held. En sag Avisen.dk har beskrevet under overskriften "Trafikofferet Charlotte nægtet førtidspension i 11 år: Jeg er så bange".
Mandag eftermiddag kom hun et stort skridt tættere på, da hun under et rehabiliteringsmøde i jobcentret på Lærkevej i København netop blev indstillet til førtidspension.
Artiklen fortsætter under faktaboksen.
I 2003 blev Charlotte Pedersen kørt ned i en højresvingsulykke. I dag lider hun af stærke kroniske smerter i nakke, skuldre, ryg og arme. Det er vanskeligt for hende at holde balancen, hun lider af fastklemte nerver, og med tiden er smerterne blevet så store, at hun i dag bruger en elektrisk kørestol.
Ud over de fysiske skader har Charlotte Pedersen udviklet stærke psykiske lidelser som angst og paranoia. Lidelser, som hendes bisidder, Bitten Vivi Jensen, mener, stammer fra for lang tid i et system, hvor der foregår for meget “svineri”.
To lægekonsulenter og tre sagsbehandlere har desuden vurderet, at hun ingen arbejdsevne har, og i den seneste udredning fra klinisk funktion skriver de, ”at hendes funktionsniveau er varigt og betydende nedsat i en grad, så selv almindelige gøremål er svært overkommelige”.
UDVID
En nyhed, der blev taget godt imod blandt de mange fremmødte foran jobcentret.
Støttegruppen Jobcentrets Ofre, der kæmper for reformramte borgere, var nemlig mandag mødt op foran jobcentret for at agere moralsk støtte til Charlotte Pedersen. Under hele mødet sang de sange, holdt taler og råbte slagord på gaden foran jobcentret.
Og da den 54-årige kvinde blev kørt ud i sin kørestol efter mødet, blev hun tiljublet af de fremmødte, der overfaldt den smilende kørestolsbruger med kram og tårer.
- Charlotte er indstillet til førtidspension, råbte en af initiativtagerne Kim Madsen i mikrofonen.
- Vi vandt, lød det fra hendes bisidder, Bitten Vivi Jensen, der forklarede, at Charlotte Pedersen blev indstillet til førtidspension uden yderligere diskussion.
Hovedpersonen selv var tydelig berørt og overvældet af den store opmærksomhed.
- Det er som om, jeg er blevet 10 kg lettere. Det er så godt at se, at jeg har så stor opbakning. Mange af dem har jeg kendt i 15 år, og de er kommet langvejs fra, fra Fyn og Jylland, for at være med her i dag, siger Charlotte Pedersen.
Artiklen fortsætter under videoen.
Avisen.dk sendte live foran jobcentret mandag
Psykisk belastende møder
Afgørelsen kom bag på Charlotte Pedersen selv, der sammen med sin partsrepræsentant, Ulf Baldrian Kudsk Harbo, havde forventet det værste.
Faktisk havde hun forsøgt at blive fritaget fra personligt at møde op på jobcentret.
- For nogle mennesker er det ikke bare sådan lige at møde seks mennesker, der sidder og bestemmer over dig. De kan opleve en blanding af angst, ptsd og store belastningsreaktioner. Sindet brænder sammen, forklarer Ulf Baldrian Kudsk Harbo, der bruger en stor del af sin fritid på at være ulønnet bisidder for syge danskere i hele landet.
Og selvom Charlotte Pedersen havde en speciallæge i psykiatris ord for, at møderne belaster hende betydeligt psykisk, blev hun tvunget ind til mødet.
- Jeg havde det rigtig dårligt, da jeg blev hentet ind og skulle have afgørelsen. Jeg var ved at brække mig, fortæller Charlotte Pedersen efterfølgende til Avisen.dk.
Nu er det op til socialforvaltningen
Sagen er dog ikke helt slut endnu. Selvom Charlotte Pedersen er indstillet til førtidspension, betyder det ikke nødvendigvis, at hun får den.
- Charlotte er "indstillet". Det betyder, at socialforvaltningen i realiteten kan sige nej, som de har gjort en gang før. Jeg tror og håber ikke, at de tør det denne gang, siger hendes bisidder, Bitten Vivi Jensen.
Der var stor opbakning til Charlotte Pedersen ude foran jobcentret mandag eftermiddag
Folk havde taget hjemmelavede skilte med

Ja, opbakningen til Charlotte Pedersen fejlede intet

En masse mennesker kom hen til Charlotte Pedersen ønskede hende tillykke med afgørelsen