Hun har netop rystet store dele af popverdenen med den afslørende selvbiografi "Min egen stemme", men Britney Spears leverer også selv fortsat samtaleemner til sine fans.
Nu har popstjernen endnu engang delt et afklædt billede på det sociale medie Instagram - faktisk optræder hun helt og aldeles uden en trævl på kroppen på det nye billede.
Og Britney Spears' fans kan åbenbart lide, hvad de ser.
Billedet af den nøgne, 41-årige popstjerne nærmer sig efter bare 12 timer med hastige skridt en million "likes".
Du kan se opslaget lige herunder.
Popstjernens godt 42 millioner følgere er bestemt ikke uvante med billeder eller videoer, hvor Britney Spears er sparsomt klædt, men det hører dog til sjældenhederne, at Britney Spears optræder helt bar, som på det nye strandbillede.
Opmærksomhed har hun ellers fået rigeligt af i forbindelse med udgivelsen af ”Min egen stemme”, hvor hun ikke skåner ret mange.
Ikke mindst ekskæresten Justin Timberlake får tørt på i bogen, hvor Britney Spears både fortæller om hans utroskab og en abort, der blev resultatet af de to verdensstjerners forhold.
I bogen afslører Britney Spears også, at grunden til, at hun deler så mange afklædte billeder blandt andet er, at hun efter mange års dirigeren med af andre, elsker endelig at kunne posere fuldstændig som hun selv synes, hun er sexet.