900.000 cpr-numre lækket: Se tidligere sager
CPR-kontoret under Økonomi- og Indenrigsministeriet har ved en fejl lagt 900.000 cpr-numre ud på nettet. Se de tidligere skandaler her.
leveret af Nyhedsbureauet Newspaq
Januar 2013: Rigspolitiet blev advaret af svensk politi om, at efterforskningen af en stor svensk hackersag trak tråde til Danmark. Først i slutningen af februar fandt Rigspolitiets it-efterforskningssektion ressourcer til at gennemgå det svenske materiale, som afslørede, at hackere havde skaffet sig adgang til en række af politiets centrale registre og millioner af danskeres cpr-numre. Foto: Colourbox/free
2. februar 2013: Det kommer frem, at Region Syddanmark havde lagt en liste med 69 nulevende og afdøde kræftpatienters navne og CPR-numre ud på internettet. Foto: CARSTEN LAURIDSEN/POLFOTO
5. september 2013: Det var i over en uge muligt med få klik at få adgang til cpr-numrene for seks medlemmer af Helsingør Byråd, heriblandt borgmesterkandidat Henrik Møller (S). Ved en fejl havde administrationen i Helsingør Kommune lagt en fuldmagt online på hjemmesiden Politiker Web, hvor politikerne havde skrevet deres fulde navn, adresse og cpr-nummer. Foto: Colorbox/free
April 2014: Aarhus Kommune fjerner informationer fra deres hjemmeside, efter en medarbejder i juni 2013 kom til at lægge cirka 1600 borgeres cpr-numre ud på en af kommunens hjemmesider. Foto: Colourbox/free
16. juni 2014: Den digitale tinglysning lukker et hul i systemet, der gjorde det muligt at afsløre topministres cpr-numre. Tinglysningsretten i Hobro fik lukket hullet, der gjorde det muligt at finde cpr-numre på alle danske borgere. Foto: Colourbox/free
2. juli 2014: CPR-kontoret ligger ved en fejl 900.000 danskeres cpr-numrene frit frem på internettet. De danskere, der er berørt af fejlen, har registreret sig på den såkaldte Robinson-liste.
(Kilde: DR, Frederiksborg Amts Avis med flere). Foto: Colourbox/free