En tur på DMIs hjemmeside er en stor fornøjelse i skrivende stund. For til og med fredag er der meldt op mod 30 graders varme samt sol det meste af tiden og blot udsigt til nedbør om natten.
Samtidig vifter meteorologerne os med om næsen med løfter om svag vind - altså dansk sommervejr som vi næsten kun oplever det i eventyrene.
Sidst på den kommende uge topper temperaturen ifølge de videnskabelige spåmænd. 30 grader lyder løftet på fredag, og det skyldes et højtryk over Østersøen, der hiver varme op fra sydvest.
"Sidst på ugen ventes meget varm luft at strømme frem til os fra syd," skriver DMI på deres hjemmeside