Mindst tre af fire af de anholdte kinesere i kidnapningssagen fra Virum var beboere på Rebæk Søpark-kollegiet, hvor de levede et tilbagetrukket liv, skriver politien.dk
I alt fire kinesere var fredag morgen anholdt og mistænkt for at have bortført og gemt fem-årige Oliver bagbundet på et af kollegiets værelser. De øvrige beboere mærkede ikke meget til de anholdte på kollegiet til daglig.
- De er i begyndelsen af 20 erne. De taler ikke noget dansk og kun et dårligt engelsk, men de har boet her temmelig længe, siger økonomistuderende Henrik Dick-Nielsen til avisen.
Fem-årige Oliver blev efter 26 timer i går genforenet med sine forældre efter en dramatisk bortførelse i Virum, som var led i et forsøg på at presse penge ud af Olivers forældre.