Kriminalpolitiet har i nat foretaget yderligere to anholdelser i sagen om kidnapningen af den fem-årige Oliver, der torsdag blev befriet af politiet efter at have været forsvundet et døgn.
Og fredag eftermiddag anholdt politiet den femte formodede gerningsmand, erfarer DR.
Oliver var blevet holdt fanget på Rebæk Søpark Kolligiet i Hvidovre, hvor han ifølge hans farfar Mark Chaanhing havde siddet alene og bagbundet på et kollegieværelse en hel nat.
I forbindelse med befrielsen blev to mænd af kinesisk afstamning afholdt, og gruppen af mistænkte blev u nat udvidet fra to til fire, da politiet slog til mod forskellige adresser og anholdt yderligere en mand og en kvinde - begge af kinesisk afstamning, erfarer Politiken.dk.
De fire mistænkte vil alle blive fremstillet i grundlovsforhør senere i dag i Helsingør. Politiet ventes at kræve dobbelt lukkede døre af hensyn til den videre efterforskning.