Det var
specialtrænede betjente, der i aftes hjalp med at befrie den fem-årige Oliver
Chaanhing.
Det
oplyser Politiets Efterretningstjeneste torsdag aften.
Betjentene
er fra den særlige aktionsstyrke i Politiets Efterretningstjeneste, der i dag
er Danmarks antiterror-enhed og kun bliver indkaldt ved ekstraordinære situationer.
Det var
således også betjente fra aktionsstyrken, der var med, da Ungdomshuset på
Jagtvej i København blev ryddet for godt et år siden.
Der er
foreløbig kun få oplysninger om befrielsesaktionen i Hvidovre tidligere på
dagen, og politiet ønsker fortsat ikke at oplyse, om de to anholdte mænd gik
til modangreb eller overgav sig frivilligt.
De to
mænd har kinesisk baggrund og vil blive stille for en dommer i morgen.
Det er
ikke klart, hvad sigtelsen præcist vil lyde på, men de to mænd har foruden
kidnapningen angiveligt forsøgt at presse sig til et større beløb.
Hvor
stort ønsker politiet fortsat ikke at oplyse.