Venstres tidligere kulturordfører Leif Mikkelsen hopper over til Naser Khaders nye parti, Ny Alliance.
- Jeg har et
værdisæt, som jeg har haft med i politik om højt til loftet, frihed og
den slags. Vi så loftshøjden under skattedebatten i går. Jeg har set
det omkring 10. klassesdebatten. Jeg har set af de her værdier måske
kunne lyse stærkere i et nyt parti, og derfor har jeg truffet
beslutningen, siger Leif Mikkelsen til TV 2 Nyhederne.
Leif Mikkelsen hører til en af Venstres skarpeste kritikere. Han har kritiseret, at regeringens politik var alt for midtersøgende. Han ønskede en mere liberal politik.
Den 61-årige Mikkelsen, der strøg ind i Folketinget ved valget i 2001, blev fyret som partiets kommunalordfører i november måned. Leif Mikkelsen var Landsformand for Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) 1992-2001.
Leif Mikkelsens vandring fra Venstre til Ny Alliance får vandrørene på Christiansborg til at buldre med rygter. Hvem bliver den næste V-politiker, der hopper?
Venstres finansordfører er et godt bud, men han bliver i regeringspartiet siger han til Avisen.dk
- Jeg blev da ked af at høre hans melding. Det er jo Leifs
beslutning, men det er en god ven og kollega vi nu
mister. Men jeg synes, man skal blive i Venstre og arbejde inden for
rammerne i venstre for at trække i en mere liberal retning. Jeg er ikke fristet til at skifte til Ny Alliance, jeg
har altid været i Venstre og her bliver jeg, siger han.
- Jeg vil blive ved med at kæmpe for skattelettelser, jeg
tror det er til gavn for Venstre og til gavn for
Danmark.
Ifølge JyskeVestkysten har den konservative folketingskandidat Eskild Enemark fra Vojens i Sønderjylland også valgt at skifte partibog. Også han har meldt sig ind i Ny Alliance.
– Jeg synes, Ny Alliance er et ekstremt frisk pust, som giver mulighed
for at bryde med den blokpolitik, vi har været vant til. Derfor mener
jeg, idéen faldt på et tørt sted, siger Eskild Enemark til avisen.