Sangeren James Blunt gæstede i aften X Factor , hvor han udover at optræde selv, også fik mulighed for at høre de tre deltagere synge hans sange.
Og det var rørende, fortalte sangeren, da Avisen.dk mødte ham efter showet.
- Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle høre andre synge mine sange. Og så i et TV-show, lød det fra sangeren, der ikke vil spå om, hvem der har de bedste vinderchancer.
- Jeg synes, de alle tre har en fantastisk stemme og har noget meget unikt over sig. Jeg kan ikke sige, hvem der er bedst, fortalte James Blunt, der mener, at Martin er skræmmende ung.
- Det kan være en meget skræmmende ting, når anonymiteten bliver taget fra en - og så i så ung en alder - for den kommer aldrig tilbage. Det er ikke altid en god ting at blive genkendt. Så jeg håber virkelig - for alle deltagerne - at de har gode venner og familie, der kan tage sig af dem, forklarerede James Blunt, der også lige nåede at give X Factor -stjernerne et par gode råd med på vejen.
- Vær jer selv og vær ærlige, Det er det vigtigste i musikbranchen.