Københavns Vestegns Politi har fundet to af de formentlig tre biler, som røverne brugte i forbindelse med millionkuppet mod et pengedepot i Glostrup tirsdag morgen, oplyser politiet på et pressemøde.
Den ene bil blev vundet i en å ved Hvidovre. Bilen lå med bunden i vejret. Den anden bil er fundet ved Ishøj Havn. I den har politiet fundet sprængstoffer og ledninger.
- Vi er stadig i gang med at undersøge den, fordi vi har fundet noget bombelignende i den. Den anden bil er færdig undersøgt, siger politiets efterforskningsleder.
- Vi mener, at der kan være en bil mere, siger politiets efterforskningsleder.
Røverne brugte også sprængstof, da de som en afledningsmanøvre satte en kasse eller taske på Glostrup Station. Det viste sig, at røverne havde placeret to kilo sprængstof og en detonator i kassen. Politiet mener, at sprængstofferne skulle bruges til selve røveriet.
Politiet oplyser også, at der ved åen i Hvidovre blev fundet liget af en ældre mand. Manden har ligget i vandet i nogen tid .
- Der er intet, der tyder på en forbrydelse. Det har ikke noget at gøre med røveriet at gøre, siger Bent Isager-Nielsen.