Bogen ”Evig diva” af Janni Ree fik blot en enkelt uge på hylderne hos landets boghandlere. Nu skal den fjernes igen, meddeler Retten i Hillerød.
Forfatterens eksmand, milliardæren Karsten Ree, var langt fra tilfreds med bogprojektet og havde derfor forsøgt at få nedlagt fogedforbud mod den. Det skete med den begrundelse, at Janni Ree med udgivelsen havde overtrådt fortrolighedserklæring.
Sagen blev behandlet i retten i sidste uge, og nu er dommen altså faldet. Allerede udgivne eksemplarer af bogen skal kaldes tilbage. Ligeledes skal visse dele af bogens fjernes fra kommende versioner – indhold, der handler om Karsten Ree.