I samarbejde med Kaare Sørensen
Efter mere end et times forholdsvis fred og ro, hvor politiet
har patruljeret massivt på Christiania kom det omkring klokken 15 til fornyede
uroligheder på det centrale Christiania.
På et tidspunkt blev en gruppe betjente overhældt med en
spand stærkt ildelugtende væske – muligvis urin og afføring.
Politiet anholdt ifølge Avisen.dk’s oplysninger mindst seks
og formentlig flere christianitter, heriblandt en ung mand som blev sparket ned
og faldt omkuld med hovedet i gruset, inden han blev anholdt
Anholdelserne er kulmination på en dag, hvor der flere gange har været sammenstød mellem politi og
christianitter. Balladen begyndte i morges, da politiet rykkede ind i forbindelse med nedrivningen af en gammel bygning på Christianshavn.
På et tidspunkt var både Knippelsbro og Torvegade afspærret som følge af optøjerne. Med klokken 15.30 var kun Torvegade fortsat lukket for biltrafik.