Hvad er dit bedste minde om Ungdomshuset?
»At BZ-bevægelsen faldt til ro, dengang de fik huset. Før havde de kastet med sten og besat huse. Da de fik huset, passede de sig selv.«
Hvad er dit værste minde om Ungdomshuset?
»Jeg har egentlig ikke dårlige minder om huset. Der har selvfølgelig været episoder, hvor unge har lavet noget ulovligt og søgt tilflugt i huset, og hvor vi har vurderet, at det ville være for meget at storme dem. På den måde blev huset et fristed for dem. Og så har de været generende for naboerne, når de spillede for høj musik og tændte bål. Men de unge har ikke været voldsomt generende for os.«
Hvad har du lært af begivenhederne i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset?
»Selve rydningen var forholdsvis problemfri, men derefter så vi bilafbrændinger og hærværk, vi aldrig før har set i det omfang. Men vi lærte, at vi trods alt klarede det godt. Hverken demonstranter eller politi kom alvorligt til skade. Derimod stod det klart, at vi skal være bedre til at have beviser, når vi anholder folk. Nogle blev kollektivt sigtet for at kaste med sten, og det går ikke.«
Var rydningen det hele værd?
»Det havde været billigere i kroner og øre at lade de unge blive i huset. Men hvis man stiller det sådan op, kan politiet jo ligeså godt holde op med at arbejde. Faderhuset havde fået to domstoles ord for, at huset var deres, og så var vi nødt til at hjælpe med at overholde landets love.«