Hvad er dit bedste minde om Ungdomshuset?
»Jeg har egentlig ikke noget.«
Hvad er dit værste minde om Ungdomshuset?
»Da brugerne af Ungdomshusets brugeraftale udløb tre måneder efter, at vi havde købt huset. Vi modtog ingen nøgle og mødte op på stedet med en låsesmed, gik ind og tog vores hus i øjesyn, hvorefter vi blev overfaldet af 50-70 hætteklædte voldsmænd med jernkøller. Vi var 35 mennesker, der endte på skadestuen. Der blev taget kvælertag på mig to gange, hvorefter jeg nærmest blev smidt ned af trappen. Da pressen kom, stillede to personer fra Ungdomshuset op og fortalte, at de var blevet overfaldet.«
Hvad har du lært af begivenhederne i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset?
»At vi har samfundsnedbrydende kræfter i vores land, som ikke respekterer landets love. At det er svært for myndigheder og autoritetspersoner at sætte sig i respekt over for disse lovbrydere. At det er uhyrligt, at så store summer og så mange personlige tab i form af afbrændte biler og spredning af frygt i området, kan foregå i et land som Danmark. At man efterfølgende belønner de selvsamme unge med et andet hus.«
Var rydningen det hele værd?
»Det er et utopisk spørgsmål. Ville man spørge, om det var det værd at fjerne folk, som er trængt ind og hærger i ens eget hus. Hvad skulle alternativet være? Skulle man lade mennesker blive ved med at besætte ens hus? Skulle det være lærdommen efter en sådan forbrydelse, at jo højere man råber og jo mere ballade man laver i gaderne, jo større belønning får man?«