Sikringschef i Post Danmark, Ebbe Andersen, hvorfor stiller I ikke en cykelhjelm til rådighed for jeres postbud?
»Fordi ingen af vores medarbejdere nogensinde er faldet på cyklen og har slået hovedet. Vi ser ingen tegn på, at postbude skulle tilhøre en mere udsat gruppe end almindelige cyklister. Men vi vil gerne betale for en hjelm, hvis postbudene selv henvender sig.«
Men al forskning viser jo, at flere ville køre med cykelhjelm, hvis de bare fik den udleveret.
»Måske. Men vi har vurderet situationen og truffet en beslutning.«
Hvis postbudene oftere væltede på cyklen, ville I så overveje at give dem hjelmene?
»Det vil jeg ikke svare på.«
Men skal der huller i postbudenes hoveder til, før I ændrer jeres politik?
»Det får du mig ikke til at sige.«