I flere måneder har et politisk parti stået parat til det radikale folketingsmedlem Naser Khader.
Det bekræfter manden bag partiet, reklamemand Joachim Nielsen, overfor Nyhedsavisen.
Joachim Nielsen registrerede partinavnet Moderaterne den 21. november sidste år.
- Jeg er i løbende dialog med Khader og har været det lige siden, jeg fik lavet en Gallupmåling, der viste, at han kunne trække en masse stemmer, hvis han forlod De Radikale. Og vi taler fortsat sammen, siger Joachim Nielsen.
Han kan ikke bekræfte, at Khader forlader De Radikale nu, som flere medier skriver mandag morgen, men han bekræfter, at de to har diskuteret ”en grundlæggende politik for et parti”.
- Der ligger en masse tanker om en substantiel politik klar, som Khader kan bruge, siger Joachim Nielsen.
Joachim Nielsens egen involvering i projektet er et ønske om at stække Pia Kjærsgaard og Dansk Folkepartis betydning i dansk politik.
Avisen.dk følger historien dagen igennem.
Læs også
Seeberg med i nyt parti
Khader ude med snøren i Konservative
Tavshed hos radikale
Frafalden politiker har ingen aftale med Khader