Skrevet i samarbejde med Kaare Sørensen, kaso@avisen.dk, Crawford, Texas
Så er Foghs venne-weekend med verdens mægtigste mand begyndt.
Og det gjorde den på ganske afslappet vis.
Da Anders Fogh Rasmussen fredag aften sammen med sin hustru landede i Crawford i Texas, blev de samlet op ved helikopteren af deres vært - USAs præsident George W. Bush og hustru Laura Bush - som kom trillende i rette tid i sin hvide pick up.
Efter velkomstknus fik hr. og fru Rasmussen hver en plads i det landlige køretøj, og inden de alle fire kørte op til Bush ranch, havde præsidenten følgende kommentar til de danske journalister, der havde overværet statsministerens ankomst:
- Velkommen til det forjættede land.
Og senere:
- Yeehaa!
Det danske statsministerpar tilbringer godt et døgn hos George og Laura Bush på præsidentparrets private ranch i Crawford, inden turen går tilbage til København sent lørdag aften dansk tid.
Læs meget mere om Foghs besøg hos Bush på Avisen.dk i løbet af natten.