Tusindvis af plejeansatte, pædagoger og politibetjente mødte frem med bannere og råb: Vi vil have mere i løn, lød parolen, da de for få uger siden demonstrerede foran Christiansborg.
Inde bag murene vakte budskabet genklang. Partierne stod nærmest i kø for enten at love de offentligt ansatte bedre løn eller for at skære ud i pap, at det slet ikke var politikernes opgave at bestemme størrelsen på deres lønsedler. En uge henne i valgkampen ligger lønkampen død igen.
Partierne har stort set været tavse om emnet, siden statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) trykkede på valgknappen.
Omsorg koster
Det undrer en af landets mange utilfredse offentligt ansatte.
»Jeg synes måske nok, at vi er røget lidt i glemmebogen,« siger Betty Nielsen, som er social- og sundhedshjælper.
Efter ni år i hjemmeplejen med at hjælpe gamle damer i tøjet og sørge for, at de får noget at spise og et rent hjem, tjener hun 19.905 kroner om måneden. Selv mener hun, at hendes arbejdsindsats er mindst 5.000 kroner mere værd. Og hun savner stadig svar på, hvilke partier der reelt vil arbejde for at give hende mere i løn.
»Det er os, der sørger for, at vores ældre borgere har et ordentligt liv. I mine øjne er det altså underligt, at vi, der har med mennesker at gøre, er de lavest lønnede. Jeg synes kun, det ville være rimeligt at komme op på 25.000 kroner. Jeg vil gerne vide, om politikerne reelt vil sætte penge af til omsorg for landets ældre,« siger Betty Nielsen.
Vi spørger partierne
Nyhedsavisen har spurgt finans- og arbejdsmarkedsordførere for de ni partier, der stiller op til Folketinget, om de vil give Betty Nielsen eller andre offentligt ansatte mere i løn.
Læs svarene i boksene nedenfor:
Betty Nielsen får ingen garanti for højere løn fra Dansk Folkeparti:
Dog
mener DF, at offentligt ansatte generelt bør sikres bedre løn. Derfor
vil partiet afsætte i alt fem milliarder kroner frem til 2012 til
lønstigninger.
Hvilke faggrupper, der skal have del i
pengene, vil partiet ikke blande sig i. DF foreslår dog, at de fem
milliarder skal bruges på et såkaldt omsorgstillæg til offentligt
ansatte, der direkte yder omsorg for andre mennesker. Fagbevægelsen
skal definere, hvem det er.
Folketinget er ifølge DF nødt
til at blande sig i lønspørgsmålet. Uden ekstra kroner fra staten har
det offentlige ikke råd til at hæve lønnen og dermed fastholde og
rekruttere nok personale til plejehjem, jobcentre og skoler.
Betty Nielsen får ingen garanti om højere løn fra SF og Enhedslisten:
Begge partier vil dog afsætte ekstra penge til at øge de offentligt ansattes løn.
Enhedslisten
vil sætte 11 milliarder kroner ekstra af om året hvert af de kommende
tre år – altså i alt 33 milliarder. Partiet opfordrer til, at pengene
går til de lavest lønnede. Sker det, svarer det ifølge Enhedslisten til
en lønforhøjelse på 6.000 kroner hver måned om tre år.
SF
vil sætte to milliarder kroner ekstra af næste år. Partiet mener, at
behovet er størst blandt de lavest lønnede. Går pengene til dem, svarer
det ifølge SF i gennemsnit til 2.000 kroner mere om måneden.
Ingen af partierne vil dog diktere, hvilke grupper pengene skal gå til.
Det
er nødvendigt at blande sig, fordi kommunernes økonomi er presset.
Enhedslisten tilføjer, at Folketinget i forvejen blander sig i
kommunernes og regionernes økonomi på Finansloven.
Betty Nielsen får ingen garanti for højere løn fra Socialdemokratiet og Kristendemokraterne
Begge partier foreslår, at der afsættes pulje på fem milliarder kroner ekstra til offentligt ansattes løn.
Partierne
vil ikke blande sig i, om det er ansatte i ældreplejen eller sekretæren
på rådhuset, der skal have del i pengene. Det skal forhandles på plads
mellem arbejdsgivere og ansatte ved overenskomstforhandlinger.
Socialdemokraterne fremhæver dog de ansatte i ældreplejen som en særligt trængende gruppe.
Principielt
bør politikere ikke blande sig os i løn- og ansættelsesforhold i det
offentlige. Men staten sætter i forvejen rammerne for økonomien i
kommuner og regioner. Og den økonomi er så presset, at der ikke er råd
til lønhop uden en ekstra pose penge fra staten.
Betty Nielsen får ikke hjælp til at opnå en højere løn fra Vesntre, De Konservative, Ny Alliance og De Radikale:
Ingen af de fire partier vil sætte ekstra penge af til lønforhøjelser til offentligt ansatte. Folketinget
skal under ingen omstændigheder blande sig i, hvad de offentligt
ansatte får i løn. I Danmark er det ikke de politiske partier, der
forhandler løn for offentligt ansatte, det er arbejdsmarkedets parter.
Sådan skal det blive ved med at være.