Skrevet i samarbejde med Silke Bock 

Voldsomme raserianfald, flakkende øjne, flere ugers fravær, blå mærker på kroppen.

Tegn på omsorgssvigt af børn har mange udtryk, og lærere har ifølge loven skærpet pligt til at indberette, hvis de har mistanke om, at et barn lider af omsorgssvigt, så myndighederne har mulighed for at gribe ind.

Ikke desto mindre svarer 59 procent af lærerene i folkeskolen i en ny undersøgelse, at de har set tegn på omsorgssvigt, som de ikke har underrettet nogen om. 500 har svaret på et spørgeskema fra Scharling Research, som har foretaget undersøgelsen for Månedsmagasinet Undervisere.

Selvom det er et svigt af de børn, der måske har brug for hjælp, forstår børnepsykolog John Aasted Halse godt lærerne:

- Der er en for høj grad af sendrægtighed i forhold til at anmelde. Og den bliver forstærket af, at mange lærere, når de har taget det tunge skridt, det er at underrette, oplever, at der ikke er sket noget, siger børnepsykolog John Aasted Halse til Undervisere.dk.

En lærer, der udtaler sig anonymt i undersøgelsen, oplever netop, at det intet nytter at række en hjælpende hånd ud til børnene - oplevelsen er, at ingen griber hånden:

- Det ville være dejligt, hvis vi som lærere følte, at indberetningerne blev taget alvorligt. Efter 25 år i folkeskolen og mange indberetninger er erfaringen, at det overhovedet ikke har nogen effekt, siger læreren i undersøgelsen.

Hvis en lærer rent faktisk anmelder mistanke om omsorgssvigt af en af sine elever, modtager læreren ifølge Undervisere.dk ofte kun en kvittering fra den sociale myndighed i kommunen om, at anmeldelsen er registreret.

Derefter vender myndighederne sjældent tilbage til læreren om sagens videre forløb. Det sker af hensyn til forældrene, og fordi socialrådgiverne er underlagt tavshedspligt, siger formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Henning Breinholt til Undervisere.dk:

- Man kan kun give en tilbagemelding til lærerne, hvis man har indgået formelt samarbejde med forældrenes tilladelse.