Læger, sygeplejersker, folkeskolelærere og sosu-assistener.
Disse typer fagfolk, har har vi lige nu stor mangel på. Det viser en opgørelse, som Avisen.dk har udarbejdet via oplysninger fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
I Lægeforeningen er man meget utilfredse med, selvom det ikke kommer som en overraskelse.
- Det er enormt frustrerende at se, at der mangler de læger, som opgørelserne illustrerer. Mange af vores kolleger kan genkende det ude på arbejdspladserne. På hospitalerne er det et velkendt problem i flere specialer, og kollegerne i almen praksis kan også godt mærke det, siger Jesper Brink Svendsen, der er formand for Lægeforeningens Uddannelsesudvalg, til Avisen.dk.
Der er især stor mangel på speciallæger inden for psykiatrien, børne- og ungdomspsykiatrien, neurologien, almen medicin og geriatrien ifølge Jesper Brink Svendsen.
Læger med speciale i neurologi beskæftiger sig med lidelser i nervesystemet, mens læger med speciale i geriatrien (sygdomme blandt især ældre) beskæftiger sig med sygdomme hos ældre mennesker.
Konsekvenserne af manglen på offentlige ansatte kan ifølge direktøren for tænketanken Cevea, Kristian Weise, være, at velfærdsydelserne forringes.
- I det offentlige handler det om, hvorvidt vi kan levere den velfærd, vi gerne vil, eller om det bliver et problem, at vi ikke har hænder nok til at varetage arbejdsopgaverne.
- Det kan gå ud over patienterne i sundhedsvæsenet, som ikke får den pleje, de skal have, eller som oplever personale, der er mere stressede, end de burde være. Det vil jo være negativt i begge tilfælde, siger Kristian Weise til Avisen.dk.
Sygeplejersker fylder også
Udover den massive lægemangel er der meget stor mangel på sygeplejersker. Det omfatter både almindelige sygeplejersker og specialuddannede sygeplejersker som anæstesi-sygeplejersker og operations-sygeplejersker.
- Så det er mange felter inden for sygeplejen, og derfor har vi også sagt til dem, der har noget at bestemme, at det er vigtigt at øge uddannelseskapaciteten, og så er det vigtigt at skabe nogle arbejdsvilkår og arbejdsgrundlag, så man mest muligt fastholder de sygeplejersker, vi har, siger formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, til Avisen.dk.
Formanden påpeger, at det senest har været tydeligt på Onkologisk Afdeling på Rigshospitalet, at det var svært at fastholde operationssygeplejersker i faget på grund af et for stort arbejdspres. Det mener Grete Christensen, at man bliver nødt til at tage meget alvorligt alle steder.
Kristian Weise mener også, at en del af løsningen på de for få hænder er, at politikerne bør kigge på arbejdsvilkårene og arbejdsforholdene på de offentlige arbejdspladser.
- For en del af de offentlige områder er det at sikre sig, at det er attraktivt at arbejde der. Vi har hørt, at en del folkeskolelærere har forladt folkeskolen, fordi de synes, at det er blevet et dårligere job efter folkeskolereformen og andre ting, der er sket. De har ikke samme arbejdsglæde, og de føler ikke, at de kan levere det, de gerne vil, siger Kristian Weise til Avisen.dk.
Akut mangel løses ikke af flere studiepladser
Hos Lægeforeningen beretter man også om, hvordan læger med speciale inden for de områder, hvor der mangler læger, oplever et højt arbejdspres.
Siden årtusindskiftet har der været tiltagende øget optag på medicinstudierne, men det er ifølge Jesper Brink Svendsen ikke nok, hvis man også skal løse den akutte mangel. Et medicinstudie, især et hvis endepunkt skal være en speciallægeuddannelse, tager nemlig mange år at gennemføre.
- Den kortsigtede løsning på, at få flere speciallæger ind er at gøre arbejdspladserne attraktive. Der mangler vi at se, at regionerne som arbejdsgivere taler med de enkelte læger om, hvad der skal til for at få deres liv til at hænge sammen inden for speciale og i den region, hvor der er en mangel på læger og derfor en mulighed for at rekruttere. Og så skal der udvises den fornødne fleksibilitet fra arbejdsgiverne, siger Jesper Brink Svendsen.
Ikke alarmerende endnu
Ifølge Kristian Weise er der intet, der tyder på, at manglen på arbejdskraft er alarmerende høj endnu. Hverken på det offentlige eller det private arbejdsmarked. Det skyldes, at indikatorerne for manglen på arbejdskraft såsom meget højere lønninger og mange stillingsopslag ikke er tydelige endnu.
- Der er stadig diskussioner om, hvor stor manglen på arbejdskraft egentlig er. Jeg tror ikke, vi er der endnu, hvor der begynder at opstå store problemer på grund af manglen på arbejdskraft, siger Kristian Weise.
Jesper Brink Svendsen forsikrer også, at der endnu er langt til, at borgerne ikke kan komme til lægen eller på sygehuset, hvis det er nødvendigt.
- Vores system og arbejdsgange er skruet sådan sammen i både primærsektoren og sekundærsektoren, at hvis der er et akut behov, så kommer man til, siger han.