Det var kombinationen af en skade og elendige sko, der var årsagen til, at David Zabriskie måtte udgå af årets Tour de France. Det fortæller Tv2.dk.
Zabriskie har gennemgået en større knæoperation, og de sko, som sponsoren havde tvunget ham til at køre i, gjorde kun det dårlige knæ værre, forklarer Zabriskie.
- Mit venstre ben er helt klart svagere end det andet. Jeg har fortsat nogle skruer i det. Jeg fløj til Oregon for nogle år siden og fik lavet nogle specielle sko, som virkelig hjalp. Jeg havde det hele under kontrol, men desværre er du nogle gange af sponsormæssige grunde nødt til at være iført andre ting, så jeg skiftede sko, og det var ikke godt. Det giver mig en masse problemer, men jeg gjorde det bedste, jeg kunne med dem, siger David Zabriskie.
Zabriskie udgik efter torsdagens etapé, fordi han faldt for tidsgrænsen.