I aftes var 60.000 mennesker samlet på Rådhuspladsen. 1,7 mennesker fulgte med i fredagens semifinale, og over to millioner skal med garanti nok tune ind på DR på finaleaftenen.
Men rekorderne slutter ikke her.
For koncerten på Rådhuspladsen generede også en hel del flere seere til "Aftenshowet", der sendte live fra Rådhuspladsen.
Over en million seere havde nemlig tændt for DR i tidsrummet 19.00 til 19.30 - og det er ny rekord.
Herudover havde 468.000 tændt for radioen på P4, der sendte hele koncerten live, og det er mere end en fordobling af det normale lyttertal.
Men også sitet dr.dk/xfactor kunne mærke interessen for koncerten. 75.000 klikkede tirsdag ind på sitet, hvor koncerten også blev sendt, og ialt har 1.850.000 besøgt sitet siden starten i januar.