Af Rene Fredensborg, refr@avisen.dk

Volbeat, Orange, torsdag kl. 18

Ikke engang en smøg kunne holde sig i tør, da Michael Poulsen og co. med entusiasme åbnede Roskilde Festival. Traditionen tro var det et af dansk rocks p.t. mest populære navne, der spillede op til åbningsdans foran den (vejret taget i betragtning) godt fyldte plads foran Orange Scene.

Mens regnen piskede det gummiklædte publikum, serverede det turné-rutinerede Volbeat på højstemt vis det relativt enslydende materiale fra de to succes-albums, der har fået selv popører til at nedbryde tolerancetærsklen mellem mainstream og heavy. Netop fordi Elvis-elskeren Michael Poulsen mestrer tricket at balancere tidligere tiders hardcore-metal med let afkodelige rockabilly-attituder og ikke mindst sine yeah, yeah, yeah-refræner, der formåede at fungere som vandafvisende optænding under især godtfolk med skråsikker alkokol-kvantum.

Lad mig høre drønet fra Roskilde, lød det fra det sympatiske forsanger.

Man har hørt større jubel, men igen - man skal ikke undervurdere at vejrliget også har en (alt for) stor indflydelse på juhuu-faktoren hos det musiktrængende Roskilde-publikum. Man kunne praktisk slikke regnen af sit eget ansigt, mens Volbeat-fyrene hoppede rundt i misundelsesværdigt scene-tørvejr og spillede det bedste, de har lært. Jeg fik tanken: ’Lyder Poulsen lidt som Cher udsat for heavy metal?’, men fik kun få anerkendende nik fra de gennemblødte fans, der holdt misundelsesværdigt stand.

Johnny Cash-hyldesten ’Sad Mans Tongue’ varmede dog godt under regnslaget, men hittet ’The Garden’s Tale’ dybest set var det alle ventede på. Heldigvis kom Johan Olsen frisk på scenen for at bistå denne prægtige Thin Lizzy-wannabe-melodi, og for første gang under Roskilde ’07 var der fællesklap ned til de bagerste rækker.