»Det ville være alt for farligt at tage ned på Blågårdsplads.«
Sådan lød beskeden fra Københavns Politi til familiefaren Troels fra Nørrebro i København, da han en aften for få uger siden ringede og anmeldte to voldelige overfald og dødstrusler.
Ordensmagten afviste dermed at beskytte Troels, hans familie og de to voldsofre under urolighederne, der ramte flere danske byer i februar.
»Det er meget ubehageligt, at man ikke kan regne med politiet, når man virkelig har brug for det,« siger 32-årige Troels, der ikke ønsker sit efternavn frem af frygt for hævn mod ham og hans børn.
»Jeg har fuld forståelse for, at politiet er under et stort arbejdspres. Ikke mindst på det tidspunkt, hvor hændelsen fandt sted. Men det påvirker min retsfølelse negativt, at man ikke kan få den nødvendige hjælp af ordensmagten,« siger han.
Overværer overfald
Den ubehagelige oplevelse begynder med et ellers ganske uskyldigt besøg i den lokale kiosk lidt over klokken 22 mandag den 11. februar. I dagene forinden er Nørrebro blevet hærget af unge med indvandrerbaggrund, der har afbrændt biler og kastet sten mod politi og brandfolk. Denne hverdagsaften er ingen undtagelse.
På vej tilbage til lejligheden overværer Troels pludselig et ekstremt voldeligt overfald. To unge mænd ryger til jorden, mens de bliver sparket og slået af to andre unge på cirka 17 år. Situationen er så ophedet, at Troels ikke tør blande sig, fortæller han til Nyhedsavisen.
»De kunne være døde af den behandling,« husker Troels, der straks fisker sin mobiltelefon op af lommen og ringer 112 på afstand af slagsmålet.
Han venter i mere end et minut. Men kommer aldrig igennem til alarmcentralen.
Trusler om tæv
I stedet opdager de to voldsmænd, at Troels er ved at ringe efter hjælp. Og straks vender de deres vrede mod ham. De indhenter ham, før han når at smække sin hoveddør, og presser ham op mod væggen i opgangen.
»Aggressiviteten lyste ud af deres øjne. De var fuldstændig vilde og blodige. Jeg vidste, at det intet ville nytte at sætte mig til modværge,« fortæller Troels.
Det lykkes ham at overbevise voldsmændene om, at han bare ville ringe til sin kæreste. Dermed undgår han at få samme omgang som de to voldsofre. Men voldsmændene skubber ham omkuld og truer ham:
»Vi slår dig ihjel, hvis du sladrer,« siger den ene med en pegefinger dunkende i Troels brystkasse, før de forsvinder.
Ingen hjælp fra politi
Da Troels kommer op i sin lejlighed, slår han igen alarm til 112. Da han omsider kommer igennem, får han besked på at ringe til politistationen på Bellahøj i København.
Men her får han ikke megen hjælp. Eftersom Troels ikke er kommet slemt til skade, og derfor ikke har opsøgt skadestuen, kræver den vagthavende, at han selv finder vej til politistationen flere kilometer derfra for at anmelde episoden. Det tør Troels ikke, da han ved, at voldsmændene sandsynligvis stadig er i nabolaget.
»Så er der ikke meget, vi kan gøre,« lyder beskeden fra vagthavende.
Troels tilbyder politiet, at de kan hente ham, så de sammen kan køre rundt for at finde voldsmændene ¿ og ikke mindst deres to ofre, som Troels ikke aner, hvad der er sket med.
Det nægter politimanden med beskeden:
»Det vil jo være alt for farligt at tage ned på Blågårdsplads med dig.«
Troels fortæller betjenten, at han i så fald ikke tør forlade sin lejlighed, hvortil betjenten svarer:
»Du skal vel også i seng nu. Klokken er jo snart 22.30.«
»Sådan er livet«
Dagen efter tager Troels ned til politistationen for at anmelde sagen, men da de to ofre fra aftenens overfald ikke har indgivet anmeldelse, vil politiet ikke forfølge den.
Da Troels fortæller betjenten, at han frygter for sit eget og sine børns liv, får han følgende afskedssalut fra betjenten i skranken:
»Vi kan ikke beskytte dig 24 timer i døgnet. That s life. Sommetider er livet hårdt.«
Hele episoden får Troels til at skrive en klage til politidirektør Hanne Bech Hansen. Her skriver han:
»Det er stærkt beklageligt, at Københavns Politi ikke tager mine henvendelser seriøst, og at man samtidig finder det nødvendigt at fremture med nedværdigende bemærkninger. Jeg finder det stærkt betænkeligt, at jeg som borger og far til to ikke kan regne med politiet i forbindelse med voldelige episoder.«
Politiet undersøger
Københavns Politi er i fuld gang med at undersøge episoden, hvilket kan tage yderligere et par uger. Derfor vil politidirektør Hanne Bech Hansen endnu ikke kommentere sagen. Hun siger:
»Vi har på baggrund af klagen bedt de betjente, der var involveret i sagen, om at aflevere en udtalelse om, hvad der foregik den aften. Når vi har undersøgt hele sagsforløbet, kan jeg kommentere sagen.«
Urolighederne i februar begyndte for
alvor lørdag aften den 9., da brandfolk blev stenet ud af Nørrebro i København, mens de forsøgte at slukke en brand i en container i
Griffenfeldsgade.
De følgende uger eskalerede uroen med
hærværk i en lang række byer landet over. Ifølge politiet var
urostifterne unge med anden etnisk baggrund end dansk.
Eksperter
forklarede uroen med de unges vrede over de genoptrykte
Muhammed-tegninger, mangel på job- og uddannelsesmuligheder eller
almindelig kedsomhed.