CSC s Jens Voigt sad med helt til det sidste, men måtte se sig besejret af de fire andre i udbruddet, da afgørelsen faldt på dagens etape af Tour de France. Her viste den 37-årige franskmand Cedric Vasseur sig stærkest og vandt den 10. etapé.
- Alle havde stor respekt for hinanden, og det var fem erfarne og stærke ryttere, der var tilbage til sidst. Cedric Vasseur viste, at han var den stærkeste, og jeg havde ikke kræfterne til at vinde, sagde en nøgtern Jens Voigt til TV 2 Sporten efter etapen.
Foruden Voigt og Vasseur var også franskmændene Patrice Halgand fra Credit Agricole og Sandy Casar fra Francaise des Jeux. Derudover var schweizeren Michael Albasini fra Liquigas holdet med i opløbet.
Voigt glædede sig over, at det ikke var helt forgæves, at han sad i udbrud i over 150 kilometer. Det gav vigtige point til CSC i holdkonkurrencen mente han.