Som stort set alle cykelryttere før ham selv, mener Alexandre Vinokourov, at hans dopingprøve, der viste spor af bloddoping er et falsum. For selvfølgelig er Vinokourov ikke dopet, men derimod offer for et komplot, lyder det nu fra rytteren.
- Jeg tror, at fejlen delvis skyldes mit styrt. Jeg har talt med
holdets læger, som har en teori om, at der var en
enorm mængde blod i mine lår, som kunne være årsag til den positive
test, siger han til L Equipe.
Han mener endvidere, at hele affæren skyldes et komplot mod Astana-holdet.
- Det har stået på i flere måneder, og nu er det lykkedes for dem at
nedbryde mig. Mange er blevet jaloux over dannelsen af vores hold, og
nu betaler vi prisen. Det er en skam, at jeg må forlade Tour en på den her måde, men jeg
ønsker ikke at spilde tiden med at bevise min uskyld. Jeg har hørt, at jeg har modtaget min fars blod i en
transfusion. Det er absurd – for havde det været hans blod, var jeg
testet positiv for vodka, siger Vino til avisen.