Mahmood
Mangal var lige kommet hjem, da han så flammerne.
En stor tyk
røg, som væltede ud fra den kiosk, hvor han plejer at købe sine dagligvarer. Og
hvor naboens unger normalt køber en shawarma eller en falafel og får et smil
med i købet.
- Det er
ødelagt alt sammen. Der er ild over det hele, siger han, der oprindeligt er flygtning
fra Afghanistan.
- Lige nu er
der stadig masser af politi og brandvæsen – og folk, der står og kigger på. Det
er meget trist, det, der er sket, siger Mahmood Mangal til Avisen.dk.
Politiet
oplyser, at der er mindst to hårdt tilskadekomne fra branden. Deres tilstand er
fortsat usikker, og de kan være i livsfare. Branden begyndte klokken 20.30 tirsdag
aften – muligvis efter en eksplosion.