Finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal ikke komme med nogen
forklaring i sagen om hans taxaforbrug for 240.000 kroner som
amtsborgmester. Det fastslår Venstres finansordfører Peter Christensen,
som Lars Løkke Rasmussen har udnævnt til sin talsmand i bilagssagen, til berlingske.dk.
Dermed
afviser Venstre et håndfast krav fra Dansk Folkeparti, der netop har
krævet en redegørelse om taxaforbruget fra Løkke selv.
- Det giver
ikke meget mening at komme med en redegørelse. Fordi Frederiksborg Amt
i dag er nedlagt, kan man ikke komme det nærmere i hvilken sammenhæng
taxakørslen fandt sted for 10 år siden. Og jeg synes heller ikke, at
det er nødvendigt siger Peter Christensen til berlingske.dk.
Han opfordrer i
stedet til, at kritikkerne har tillid til, at Lars Løkke Rasmussens
taxakørsel var i amtets interesse.
- Jeg har absolut
svært ved at se begrundelsen for at sætte spørgsmålstegn ved hele den
forvaltning, der fandt sted med dygtige embedsfolk og uvildig
revision, siger Peter Christensen til avisen.