Beredskabet pakker pumpeudstyret sammen i boligkvarteret Godsparken i Greve. De seneste dages arbejde med at tømme gaderne for kloak- og regnvand, er ved at være slut.
- Du kan færdes tørskoet i hele området nu. Så vi har brugt dagen i dag på at rydde op efter os, de steder, hvor der ikke er grund til at være, fortæller Ole Qvist, indsatsleder og viceberedskabschef i Greve Kommune.
Efter den forgangne uges kraftige regnvejr har familier fra området været evakueret og indkvarteret på et feriecenter i området eller hos familie og venner. Beboerne er blevet advaret mod at tage tilbage til området, fordi de kunne risikere at falde ned i åbne kloakskakter eller blive dårlige af det snavsede, bakteriefyldte vand.
I morgen vil alle formentlig kunne tage tilbage til deres hjem, fortæller indsatslederen.
- Men det er ikke sikkert, at de kan bo i husene. Hvis de er helt fugtsmadrede, så kan det ikke lade sig gøre, og langt de fleste huse er for medtagede, siger han.
Huse med kældre vil stadig være fulde af vand i underetagen. Men det bliver en opgave for beboerne selv og for deres forsikringsselskaber, at løse den del af oprydningsarbejdet.
- Men det er ikke sikkert, at de kan bo i husene. Hvis de er helt fugtsmadrede, så kan det ikke lade sig gøre. Og langt de fleste huse er for medtagede, siger Ole Qvist.
Huse med kældre vil stadig være fulde af vand i underetagen. Men det bliver en opgave for beboerne selv og for deres forsikringsselskaber, at løse den del af oprydningsarbejdet.