Danske fodboldfans må undvære navne som Lars Jacobsen, Jesper Christiansen, Michael Gravgaard og naturligvis Jesper Grønkjær i landsholdets testkamp mod Tjekkiet den 15. november.
Årsag: De kommer alle fra FC København, og landstræner Morten Olsen har valgt at se helt bort fra FCK-spillerne på grund af klubbens tætte program med Champions League-kampe. I Grønkjærs tilfælde nu nok mest fordi, han skal have ro til at komme over sin skade.
Derudover der den store nyhed, at Jonas Kamper er udtaget og kan dermed få debut.
Kamper er kampklar for landsholdet og er den eneste mulige debutant i venskabskampen imod Tjekkiet 15. november. Ellers var der lutter kendte navne i den trup Morten Olsen offentliggjorde i Idrættens Hus i eftermiddag.
Den samlede trup ser sådan ud:
Målmænd: Thomas Sørensen, Casper Ankergren,
Forsvar: Brian Priske, Daniel Agger, Martin Laursen, Niclas Jensen, Per Krøldrup, Thomas Helveg
Midtbane: Christian Poulsen, Claus Jensen, Daniel Jensen, Dennis Rommedahl, Jonas Kamper, Rasmus Würtz.
Angribere: Dennis Sørensen, Jon Dahl Tomasson, Martin Jørgensen, Nicklas Bendtner, Peter Løvenkrands.