Det blev igen et spørgsmål om centimeter.
Tom Bonen kan løfte hænderne til sejr, mens Erik Zabel og gårsdagens etapevinder Robert Hunter er bare et halvt åndedrag bag ham på mållinien.
Således endte dagens Tour de Frace-etape i endnu en tæt massespurt efter rytterne Fedrigo og Txurruka blev indhentet cirka én kilometer fra mållinien.
Danske Michael Rasmussen holder uden problemer den gule trøje med et pænt forspring forud for lørdagens enkeltstart. Hans største kamp synes i øjeblikket at være mod Danmarks Cykelunion, der har besluttet at udelukke Rasmussen fra cykellandsholdet.
- Jeg føler, at det her er ude af proportioner, da det er et spørgsmål om misinformation. Jeg kan bekræfte, at jeg ikke har nogen positiv test. Jeg er blevet tester uden for konkurrence i juni, og de test var negative, siger Rasmussen.
Han mener, at opbakningen til ham er 100 procent fra de store hold og de vigtigste ryttere.
- Mange har sagt, at hvis jeg blev udelukket fra noget på den her baggrund, så vil de trække sig fra touren, siger Rasmussen.