Skrevet i samarbejde med Lars Fogt, lafo@avisen.dk
Forsøg på mandrab og planlægning af terror, blandt andet under møder og ved anskaffelse af effekter til bombefremstilling til brug under et terrorangreb i Danmark eller udlandet. Sådan lyder sigtelsen mod to af de anholdte i tirsdagens anti-terroraktion i og omking København.
Mens seks af de otte er løsladt igen, er afghanske AG fra Avedøre Stationsby og pakistanske K fra Københavns Nordvestkvarter blevet fremstillet i grundlovsforhør. Begge er 21 år.
De er sigtet efter Terrorloven - Straffelovens paragraf 114 stk. 1, nummer 1 og 7.
De to unge mænd, som begge er spinkle af bygning, forholdt sig roligt, mens sigtelsen blev læst op. De var begge kortklippede, den ene bar en grå hættetrøje med en arabisk tekst.
Der er nedlagt navneforbud i sagen og dørene er nu blevet lukket fpr pressen.
Læs om Straffelovens terrorparagraf her: