Ingen ved, hvad der gik igennem hovedet på 23-årige Cho Seung-hui, da han stod ud af sengen mandag morgen. Hvorfor han netop den dag valgte at lægge to pistoler i tasken, skyde og dræbe 32 andre personer og til sidst rette et af våbnene mod sig selv, ligger endnu i det uvisse. Men et afskedsbrev, som politiet har fundet, viser, at han inderligt hadede sine medstuderende, og ifølge AP har han de seneste måneder opført sig mærkeligt og voldeligt. Han havde blandt andet sat ild til et kollegieværelse og forfulgt flere af de kvindelige studerende på universitetet.
Ifølge Chicago Tribune efterlod sydkoreaneren et langt afskedsbrev på sit kollegieværelse. Brevet er endnu ikke offentliggjort i sin fulde længde, men avisens kilder har set dele af det, hvor Cho Seunh-hui håner de andre studerendes »fråds«, kalder dem »svigefulde charlataner« og proklamerer, at han »hader rige børn«.
»Han var en enspænder, og vi har svært ved at finde oplysninger om ham,« siger Larry Hincker, der er talsmand for universitetet, til AP.
At Cho Seung-hui, der læste engelsk på fjerde år, virkeligt mente det, da han begyndte at skyde om sig, efterlader ligene ingen tvivl om.
»Der var adskillige skudsår in alle ofrene, selv de mindst sårede havde flere skudsår. Denne fyr var bare...han var ude efter at dræbe alle, han kom i kontakt med. Ikke bare affyre geværet, han var ude efter at dræbe dem,« siger skadestuelæge Joseph Cacioppo til Reuters.
Vendte tilbage
En af de heldige, der slap levende fra sit møde med Cho Seung-hui, er Erin Sheehan. Hun sad midt i en tysktime, da skyderiet gik i gang. Ifølge hende var Cho Seung-hui iklædt noget, der mindede om en spejderuniform med lysebrun bluse inderst og en sort yderst.
»Det virkede så underligt, fordi han kiggede ind to gange tidligere i timen, som om han ledte efter nogen, inden han begyndte at skyde. Men så hørte vi alle noget, der lød som et bor i væggen, og nogen troede, at de så partoner. Det var dér, vi blokerede døren for at forhindre nogen i at komme ind,« fortæller Erin Sheehan til universitetets studenterblad Collegiate Times.
Men da Cho Seung-hui begyndte at skyde mod døren, flyttede de sig, og han trådte ind i lokalet.
»Jeg så patroner ramme folks kroppe. Der var blod over det hele. Folk i klassen var besvimet, jeg ved ikke om det skyldtes chok eller smerte. Men jeg var en ud af kun fire, der gik ud af klassen. Resten var såret eller døde. Min lærer, Hr. Bishop, jeg ved ikke, om han er død eller levende,« siger Erin Sheehan.
Det viste sig senere, at han var blandt de dræbte.
Lige nu spørger mange i USA, om de mange dræbte kunne være undgået. Der gik nemlig knap to timer, fra de første personer blev skudt, til de ansatte og studerende blev advaret om det.