Intet i denne verden er sikkert, men hvis ikke Sverige skal være blandt de 16 hold ved EM næste år, skal det gå meget, meget galt.
Uden det store besvær vandt Sverige aftenens kamp på udebane mod Liechtenstein med 3-0 og holdet ligger dermed på en solid førsteplads i Gruppe F, hvor bejlerne til den adgangsgivende andenplads er Spanien, Nordirland og Danmark.
Sverige kom på vinderkurs i det 18. minut, hvor Frederik Ljungberg udplacerede Liechtensteins målmand fra en position midt i feltet. Ti minutter senere fjernede svenskerne den sidste rest af tvivl om kampens udfald, da Christian Wilhelmsson gjorde det til 2-0.
I anden halvleg slog Anders Svensson sejren fast.
I Danmarks - og Sveriges - pulje vandt Letland her til aften lidt overraskende med 4-2 ude over Island.