Af Michael Lund og Laurits Nansen, milu@avisen.dk
Hvis en oliekatastrofe sker i dansk farvand, vil det med stor sandsynlighed være de frivillige i Hjemmeværnet eller den svenske eller tyske kystvagt, der ankommer først til ulykkesstedet.
De langsomme danske miljøskibe vil først ankomme længe efter – i hvert fald hvis en ulykke sker i et af yderområderne.
Men det får ikke Peter Poulsen, orlogskaptajn ved Søværnets Operative Kommando, til at ligge søvnløs om natten.
»Det er korrekt, at søværnets miljøskibe ikke altid kan overholde tidsfristerne i Helsinki-konventionen, hvis et udslip sker i yderområderne. Men i disse tilfælde alarmeres Marinehjemmeværnets fartøjer af 900-klassen, der alle har flydespærringer om bord og er placeret strategisk i de områder, hvor søværnets egne skibe ikke kan være inden for tidsfristen. Desuden har vi aftaler med vore nabolande om, at de hjælper os i tilfælde af olieudslip,« siger Peter Poulsen, der har fuld tillid til, at Marinehjemmeværnets frivillige kan påbegynde den nødvendige oprydning.
De danske miljøskibe har i modsætning til eksempelvis svenske eller tyske skibe ikke sensorer, der kan registrere olie i mørke.
»Men vi er i kontakt med den danske virksomhed OSIS, der har udviklet en mere effektiv sensor, der både kan måle, hvor olien ligger, og hvor tykt olielaget er. Disse sensorer overvejer vi at installere på vores skibe,« siger Peter Poulsen, der også medgiver, at de danske flydespærringer er nytteløse i høje bølger.
Det er dog ens for alle, mener han:
»Der findes efter min bedste overbevisning ikke flydespærringer på markedet, der kan klare hårdere vejr end dem, vi har. Vores flydespærringer kan ikke fungere, hvis bølgerne er over 1,5 meter høje, og der samtidig ikke er langt mellem bølgetoppene. Ude på åbent hav, som eksempelvis Nordsøen, er der længere mellem bølgetoppene, og her fungerer vores flydespærringer i op til 2-3 meter. Det er naturligvis ikke kun et problem for Danmark, men for alle lande. Der findes intet beredskab, der fungerer effektivt i dårligt vejr,« siger han og fortæller, at man af samme årsag ikke afholder øvelser i vintermånederne:
»I dårligt vejr mindskes udbyttet af øvelserne betydeligt,« siger han.
SOK er netop nu i gang med at undersøge, om miljøskibene er placeret korrekt. Analysen ventes færdig til foråret.