Støtten til den vragede danske bjergkonge fortsætter. På en af de populæreste støttesider er underskrifterne tredoblet siden i går.
Da Michael Rasmussen blev taget ud af Tour de France få dage før den totale triumf, blev mange danskere oprørte, og spontane underskriftindsamlinger på internettet blomstrede op. Siden er støtten fortsat og det ligefrem vælter ind med underskrifter.
I går skrev Avisen.dk således, at hjemmesiden www.kyllingen.com, der samler underskrifter ind til moralsk støtte til Michael Kylling Rasmussen havde fået 5.000 underskrifter. I dag er der 16.000.