Giganterne Inter og Bayern München kunne krydse klinger og fordele gruppens førsteplads mellem sig uden risiko for fiasko. Ingen af dem kunne nemlig nås af Sporting Lissabon eller Spartak Moskva.
Kampen endte 1-1 på et mål af Rob Makaay efter 66 minutter og udligning af Patrick Viera i slutminutterne. Bayern München vinder dermed gruppen med 12 point foran Inter på 10.
Spartak Moskva sejrede overraskende 3-1 i Lissabon, og begge slutter dermed på fem point. Russerne er dog bedst i de to holds indbyrdes opgør og snupper dermed billetten til forårets UEFA-Cup, mens Sporting Lissabon står tilbage med nitten.