Foto: Pelle Rink
Modeugen er godt igang. En håndfuld designere har nu givet deres bud på sommermoden 2008 ¿ og det ser sort ud. For sommerens hotteste farve er sort, sort og atter sort.
Men hvis man tror, at sort er kedeligt, så skal man se på det unge megatalent Annhagen, der i går holdt sit andet modeshow.
Kontrasten er huden
Annhagen følger moden, men hun gør det på sin helt egen måde, og hun gør det stilsikkert og vildt sexet. Hun blander materialer og draperer tøjet, som var det en leg.
Foto: Pelle Rink
Kontrasten til sort er huden selv, for hun forstår at blotte kroppen, så man både er afklædt og påklædt i samme stykke tøj.
Står det til Annhagen, skal vi gå i sorte chiffon-leg-gins, flagrende bluser, der blotter en skulder eller en ryg, og så skal tøjet bindes tilfældigt sammen her og der.
Foto: Pelle Rink
Ensfarvet catwalk
Designers Remix Collection holdt show onsdag aften, og det var en fin kollektion, der også var meget sexet. Der var dog ikke de store overraskelser.
Men det var smukt, og også her var de fedste ting sorte.
Er sommertøjet ikke sort, så er det ensfarvet, for mønstre er der ikke meget af på catwalken i år.
Ikke engang hos Rützou, der ellers er ekspert i mønstermiks. Men hun viste til gengæld, at hun kan sætte farver sammen som ingen anden.
Whiite holdt også et flot show, dog uden det store behov for at prøve noget nyt. Men nydeligt var det, og hun har i hvert fald godt fat i den kundekreds, der gør sig i Billed Bladet.
Foto: Pelle Rink