Politiken beskrev i går, at en egyptisk terrorist, Abu Talal, med ophold i Danmark, i 1995 rejste til Kroatien, hvor han blev tilbageholdt, og – med USA s mellemkomst – udleveret til Egypten, hvor han var efterlyst for terror. Sagen har været kendt og beskrevet i årevis, men Politiken – og oppositionen – skyr ingen midler i denne verden for at miskreditere Fogh-regeringen og koble dens virke sammen med tortur .
De Radikale forlangte i går (selvfølgelig) en undersøgelse af skandalen . God idé.
De Radikale kan prøve at vække partimedlemmet Niels Helveg Petersen, der var udenrigsminister 1993-2000 og derfor vel må vide alt om sagen, idet han – og den socialdemokratiske justitsminister Erling Olsen – havde ansvaret.
Imens vi venter, kunne Politiken kaste sig over den sande skandale, der i den grad fortjener at blive undersøgt: At SR-regeringen i 90 erne tillod, at Danmark blev forvandlet til en terror-rede. Ikke bare gav Danmark asyl til sheik Abu Talal, der beviseligt var terrorist og med base i København spredte hadefulde, islamistiske budskaber.
Også næstkommanderende i Osama Bin Ladens al-Qaeda, Ayman al-Zawahiri, arbejdede i 90 erne i Danmark og gjorde alt for at opildne til terror og hellig krig. Hvordan i alverden kunne det finde sted? Det SKAL undersøges. PS: Det var Nyrup og Lykketoft, der i 2001 gav USA tilladelse til CIA s militære overflyvninger, ikke Fogh.