Dømt til døden ved hængning. Fortiden indhentede søndag Saddam Hussein. Iraks tidligere diktator blev dømt skyldig i forbrydelser mod menneskeheden, fordi han i begyndelsen af 1980?erne beordrede en massakre på 148 shiamuslimer fra byen Dujail efter et mislykket attentatforsøg.
Ifølge CNN råbte Saddam »gud er stor«, da dommen blev oplæst.
Dommen er det foreløbige højdepunkt i det amerikanske forsøg på at få det irakiske folk til at lægge tre årtiers diktatur bag sig. Massakren er langt fra den alvorligste anklage mod eksdiktatoren, men den irakiske anklager valgte at starte med Dujail-sagen, fordi det var let at bevise, at Saddam Hussein var personligt involveret.
Lang tid til hængning
Der går formentlig lang tid, før diktatoren ender i galgen. Efter dommen starter en appelretsag automatisk, og den kan trække i langdrag. En gruppe dommere skal se alle sagens detaljer igennem og beslutte, om retsagen gik retfærdigt for sig.
Det er et grundliggende krav i den irakiske straffelov. Der skal ikke føres nye vidner, men der er ingen grænser for, hvor længe appelsagen må vare. Til gengæld skal straffen udføre senest 30 dage, efter dommerne har afsluttet appelsagen.
Frygter vold efter dom
Den irakiske regering frygter, at dommen kan starte et blodbad i det voldshærgede land. Derfor har man indført udgangsforbud i to af landets mest urolige provinser, Bagdad og Diyala, samt i provinsen Salaheddin, hvor Hussein voksede op. Alle, der viser sig på gaden i de tre distrikter, risikerer at blive skudt.
Syv af Saddams topembedmænd blev også retsforfulgt for massakren. Den tidligere irakiske chefdommer, Awad Hamed Al-Bander,blev dømt til døden, mens Saddams vicepræsident, Taha Yassin Ramadan, fik livstid i fængsel, og tre andre blev idømt 15 års fængsel for mord og tortur. En af de tiltalte blev frikendt på grund af manglende beviser.