Den yderst populære VIP-sted på Roskilde, Tuborgs gratisbar, blev evakueret fredag eftermiddag, da konstruktionen vaklede under de mange gratister, der mæskede sig i fadøl.
En kødrand af mennesker stimlede sammen udenfor, mens håndværkere gik i gang for at styrke fundamentet.
»Vi har hentet nogle rigtig seje gutter ind, nogle rigtige telteksperter, som nok skal få styr på sagerne,« beroligede Tuborgs sponsorchef, Rasmus Teglgaard i et yderst sobert øjeblik.
Fra Roskilde Festival
forlyder det, at det p.t. kun er VIP-baren, der lider under Smattens
nederdrægtigheder:
»På festivalpladsen er
ingen mad- eller atmosfæreboder lukket permanent til festivalens slutning. Der
kan kun og kun muligvis opstå midlertidige nedlukninger, hvis aftaler mellem
fødevarekontrollen og en bod er indgået. Det er for eksempel, hvis en bod er
rengjort for mudder og forholdene skal
gengodkendes.«