Sejr i aften? Det havde vi fortjent.
Videre i slutspillet? Jeps.
Og sejr i finalen? Formentlig!
Således udmeldingen fra Manchester Uniteds Cristiano Ronaldo efter han i aftes sikrede 2-0 over Roma med et hovedstød, der samtidig er Ronaldos 36. mål i sæsonen.
- Vi har gode chancer for at vinde det hele. Holdet spillede fantastisk – og er mere modent. Og selvfølgelig vil Manchester United vinde denne sæson, siger Ronaldo.
Vi måtte kæmpe i forsvaret
Sir Alex Ferguson var vanlig mere køllig i sin vurdering.
- Det var et godt hold, vi spillede i mod, og vi måtte kæmpe hårdt i forsvaret flere gange. Og vi var flere gange heldige i anden halvleg – de kunne have scoret et par skud, siger træneren til ESPN Sport.
Hårdt presset kom der dog et smil på læben hos Ferguson.
- Jeg er meget, meget tilfreds.
Manchester United møder 9. april Roma til sidste del af kvartfinalen på Old Trafford.