Når man er fyret, så får man ingen penge. Sådan er holdningen hos Michael Rasmussens hollandske cykelhold Rabobank.
- Når man er fyret, så bliver man ikke betalt. Det er rimeligt logisk. Det må være en diskussion for advokaterne, hvad det ender med, men som udgangspunkt regner vi ikke med at skulle betale en kompensation for fyringen.
- Rasmussen har overtrådt nogle regler, og det er kontraktbrud fra hans side, siger Rabobanks talsmand Jacob Bergsma til B.T.
Rasmussen blev fyret, fordi han angiveligt havde løjet om, hvor han
havde opholdt sig forud for Tour de France. Ifølge avisen stod
danskeren over for at tjene 7.5 millioner kroner om året hos Rabobank.