Både journalister, teknikere og administrationen kan blive ramt af de kommende nedskæringer, som Danmarks Radios (DR) generaldirektør tirsdag offentliggør, skriver epn.dk.
Det er endnu ikke officielt meldt ud, hvor mange stillinger, der skal spares væk på grund af DR Byens bugdetoverskridelse på foreløbig 1,7 milliarder kroner, men flere medier har nævnt tallet 300. Ledende medarbejdere i DR har fået besked på at møde klokken ni onsdag morgen og senere på dagen vil resten af de ansatte få besked om, hvor mange der skal fyres. Ifølge Berlingske Tidende bliver der ikke tale om proprotionelt lige mange fyringer fra alle afdelinger, men derimod om en slags prioriteret nedskæring.
Morgenavisen Dato skriver, at også DR s nyhedsafdeling rammes, da blandt andre korrespondenter fra Bruxelles og Moskva skal hentes hjem. Dette er dog del af en mindre sparerunde på 17 millioner kroner for netop nyhedsafdelingen.