Når prinsessen på søndag skal døbes i Fredensborg Slotskirke, bliver det i samme dåbskjole, som storebror Christian var iført ved sin dåb.
Og dåbskjolen, som Dronning Margrethe opbevarer, har en lang historie bag sig. En række kongelige er nemlig blevet døbt i denne kjole, herunder prinsessens far, kronprins Frederik, og prins Joachim.
Men selvom der er tradition for, at kongelige børn bliver døbt i denne kjole, fik prins Nicolai og prins Felix ikke lov til at blive døbt i den. Joachim og Alexandras børn blev i stedet begge døbt i en ny kjole, som blev designet af Alexandras yndlingsdesigner, Henrik Hviid.
Den kongelige dåbskjole blev syet i 1870 til Christian d. 10.s dåb i Christiansborg Slotskirke. Kjolen er syet af kniplinger, som Christian d. 10.s mor, dronning Lovisa, købte i Belgien. Til dåbskjolen hører et slæb, taljesilkebånd, et pudebetræk, en hagesmæk samt et tyndt organza-forklæde.
Følgende kongelige børn er døbt i den dåbskjole, som prinsessen er iført på søndag:
• Christian d. 10, Carl
• (fra 1905 Kong Haakon 7. af Norge)
• Prins Harald
• Prins Gustav
• Prinsesse Louise
• Prinsesse Thyra
• Prinsesse Dagmar
• Frederik d. 9
• Arveprins Knud
• Dronning Margrethe
• Prinsesse Benedikte
• Dronning Anne-Marie
• Prinsesse Elisabeth
• Grev Ingolf af Rosenborg
• Grev Christian af Rosenborg
• Kronprins Frederik
• Prins Joachim
• Prins Christian.